images

Duoen “Stella Splendens” består af sangeren Kathrine Brandt og blokfløjtenisten Ella Moray Williams. Begge specialiserede i den tidlige musik. De spiller spansk, italiensk og fransk musik fra den sene middelalder, af bl.a. Guillaume de Machaut og Francesco Landini. Denne enkle, men dog yderst krævende musik får en meditativ karakter, når sangstemmen smelter sammen med tenor blokfløjtens mørke bløde klang, og de rene intervaller står klart i rummet hvor den udføres. Duoen har optrådt i meget forskellige arrangementer som ved Natkirker i København og Roskilde Domkirke, Meditations gudstjenester, "Botanisk Haves Dag" i Palmehuset, Rigshospitalets kirke og ved Loungekonceptet “Det bar´klassisk” i Huset i Magstræde. Musikerene optræder i dragter og spiller på kopier af originale instrumenter.

Kathrine Brandt har studeret baroksang og historisk opførelsespraksis ved Akademie für Alte Musik Bremen hos prof. Harry van der Kamp. Det 4-årige studium afsluttedes med en koncerteksamen i okt. 1997. Videre studier ved Civica scuola di Musica di Milano hos Christina Miatello og Roberto Gini med hovedvægten på udførelse og fortolkning af italienske madrigaler. Hun har desuden deltaget i masterclass-kurser med Glenda Simpson med fokus på ornamentation og udtale af Elizabethanske lutsange.

Ella Moray Williams er født I Danmark af dansk-engelske forældre i 1968. Hun startede med at spille blokfløjte som 7-årig. Efter blokfløjte studier hos Frances Blaker og Inger Toft Nielsen blev hun optaget på musikkonservatoriet i København. Diplomeksamen i blokfløjte afsluttedes efter studier hos Vicki Boeckman og Nikolaj Ronimus i 1997. Hun har deltaget i masterclasses med Marion ver Brüggen, Han Tol, Peter Holtslag, Poul Høxbro, Pedro Memelsdorff og har arbejdet professionelt som solo- og kammermusiker siden 1990. I 1997 vandt hun ”Diploma di Merito” ved ”Torneo Internationale di Musica ” i Rom, Italien,. Ella Moray Williams har optrådt som solist og spillet i diverse kammermusik sammenhænge og arbejder nu primært på musik blandet med poesi, improvisation og teater.

Kathrine Brandt / +45 25561280
Ella Moray Williams / +45 23824227

Stella Splendens i Fredagskirken

Tusind tak til Stella Splendens for at skabe et rum fyldt af ro og refleksion. Musikken var meget meditativ og flere af vores gæster gav udtryk for at musikken passede perfekt til Fredagskirkens koncept med installationskunst :-)

Posted by Fredagskirken on Saturday, 26 September 2015

Stella splenders logo